Forside

Underkategorier

Afslapningsmusik

Afslapningsmusik kan bruges til bare at lytte til i en stille stund, når du trænger til ro. Nogen bruger afslapningsmusik som akkompagnement til massage, healing og alle andre former for spirituel eller alternativ behandling.
Hvis du klikker på knappen "Se mere", kommer der en nærmere beskrivelse af CD'en frem. Du kan også høre en lille bid af CD'en ved at rulle ned i bunden af beskrivelsen. Under "Tracks" klikker du på den blå knap med pilen. Så kan du høre ca. 45 sekunder af CD'en. 

Aromalamper
Aromalamper bruges til enten bare at sprede en skøn duft i hjemmet (her kan man bruge både duftolier på parfumebasis og æteriske olier på plantebasis) eller også til decideret aromaterapi. Her anvender man en æteriske planteolie, der har den virkning, som man ønsker at opnå. Vejledning:: Fyld skålen op med vand og hæld 2-3 dråber duftolier eller æteriske olier (se disse i produktoversigten) i vandet. Tænd fyrfadslyset og mærk duften brede sig! OBS: Lad aldrig lampen brænde tør for vand. Hvis der skal mere vand på undervejs, så enten hæld kogende vand på eller sluk fyrfadslyset og vent til skålen er kold, før du hælder koldt vand på - ellers kan glasskålen revne eller glasuren krakelere - alt efter hvad type lampe, der bruges.  
Buddha'er og engle
Buddha og engle figurer og lysestager er både smukke og skaber en dejlig rolig stemning.
Drømmefangere
Drømmefangere stammer fra indianerne. Princippet er oprindeligt, at man hænger drømmefangeren over sin seng. Trådene i midten af drømmefangeren vil så fange de dårlige drømme, mens kun de gode drømme passerer gennem nettet. Der er dog rigtig mange, der hænger dem i vinduerne og alle andre steder, hvor de kan pynte.  
Duftlys
Vi sælger både duftblokly og duftfyrfadslys i miljøvenlig skøn kvalitet. De er fremstillet af ren palmeolie og tilsat æteriske olier til at give duften. Endvidere sælger vi stearinsand med duft, så du selv kan lave dit eget lys.
Duftsten
Duftsten er et alternativ til potpourri. Det er lette, vulkanske pimpsten, der er farvede og parfumerede. Vi har dem i 2 størrelser. Helt små, der er tænkt til brug i askebægre, men som selvfølgelig også kan bruges til pynt og duft, og store, der er tænkt til at give duft til et rum.
Duftvoks
Duftvoks kan bruges i stedet for vand og olie i aromalamper. Voksen har den fordel, at den ikke fordamper på samme måde som vand og olie, hvor man risikerer, at lampen koger tør med risiko for at glasset efterfølgende revner. Voksen vil gradvist miste duften men kan til hver en tid opfriskes med nogle dråber duftolier eller æteriske olier.  
Hudpleje
Vi har et stort udvalg af sæber lige fra indiske Ayurveda sæbe til håndlavede sæber fremstillet i EU. Endvidere forskellige ting lige fra make-up til hårpleje og rosenvand.
Olier
Her kan vi præsentere vort store udvalg af olier til alle formål. Om du søger efter massageolie, duftolier / parfumeolier til almindelig hyggeduft i hjemmet eller æteriske olier og basisolier til avanceret aromaterapi, så finder du det her.  
Potpourri
Potpourri i god kvalitet. Består af tørrede blomster/plantedele fra Indien, der er farvet og parfumeret i England. Hvis potpourrien taber duften, kan man altid opfriske den med nogle stænk duftolie eller æterisk olie. Det er store poser - indholdet varierer fra 140 til 180g, alt efter hvor tunge bestanddele, der er i de forskellige varianter.  
Røgelse
Vi er stolte af vort store udvalg, der spænder lige fra salviebundter fra USA over harpiksrøgelse som i tidernes morgen og til lækker røgelse fra Nepal, Indien og Bali. Man har fundet beviser for, at mennesket har brugt røgelse i mindst 6000 år. I de tidlige tider har det været i form af harpiks røgelse og afbrænding af duftende træsorter. Gennem tiderne er forarbejdningen blevet raffineret lidt.  
Røgelsesholdere
Vi har et stort udvalg af røgelsesholdere. For overskuelighedens skyld har vi delt dem op i 2 kategorier. Du kan se nærmere beskrivelse og mål ved at klikke på enten navn eller billede af hver vare.
Tibetanske ting
Vi har et stort udvalg af tibetanske ting. Vi har et meget stort udvalg af røgelse, og derudover sælger vi alt lige fra håndlavede armbånd og syngeskåle til bedeflag.
Tøj til små hunde
Da vi takket været et par kinesisk hårløse hunde har fået interesse for hundetøj, har vi et voksende udvalg af forskelligt hundetøj til små hunde på lager. Størrelserne er S - M - L og XL. OBS: Klik på billede eller navn på en vare for at se yderligere beskrivelse og uddybning af størrelsen.
Vindspil
Vi har et stort udvalg af vindspil - primært i bambus - med mange forskellige dekorationer, lige fra det helt enkle til fuglehuse og buddhaer.
Specialtilbud
I denne kategori er der kun 1 eller meget få af hver vare. Det kan enten være varer med fejl, eller varer som vi kun har fået hjem i meget begrænset antal, og som ikke kommer igen, når de er udsolgt. Klik på enten billede eller navn på varen for at få varen/fejlen beskrevet nærmere. Her er mulighed for at lave en god handel.  
Donation til Balis...
Der er hårdt brug for penge hos BARC, som kæmper for at hjælpe de over 500.000 gadehunde på Bali, som lever et forfærdeligt liv. Dit bidrag går direkte videre og vil blive brugt 100% på hundene - der er ingen mellemled.

Aktive filtre

  • Kategorier: Tørklæder
Produkt tilføjet for at sammenligne.